Messolonghi er en lille kystby i det vestlige Grækenland beboet af både grækere og sigøjnere. Byen er stærkt præget af sin historiske fortid, hvor sigøjnertrommeslagere i begyndelsen af 1800-tallet ledsagede de græske soldater i kamp mod tyrkerne. I dag lever de stadig harmonisk side om side med gensidig respekt. Hvert år til pinse befæster de sammenholdet med en stor fælles fest for byens skytshelgen Simon, hvor sigøjnerne leverer musikken.